Har sommerferien sat sig på sidebenene? Eller ønsker du bare, at du kunne passe din yndlingskjole fra sidste år? Mange af os går og drømmer om at tabe et lille kilo eller to, men orker ikke at skulle lave en kostplan eller gå i fitnesscenteret 3 gange om ugen. Frygt ej. Der er en meget nemmere og mere håndgribelig måde at tabe de få uønskede kilo på. Vi hører tit, at vand er sundt. Og de fleste danskere drikker allerede et enkelt eller to glas vand i løbet af dagen. Specielt her i sommervarmen. Men vidste du, at en øgning af dit vandforbrug faktisk kan give dig dit ønskede vægttab? Vand hjælper på vægttabet og her er to idéer til hvordan du kommer i gang.

 

Vand og vægttab

Har du nogensinde gået rundt og tænkt på, at du faktisk er blevet en lille smule sulten og straks efter står du med en lille snack i hånden? Men var du egentlig sulten, eller var du tørstig? Mange mennesker tror fejlagtigt at de er sulten, selvom kroppen faktisk er tørstig. Derfor ender de fleste med at spise et måltid, som kroppen faktisk ikke har behov for eller egentlig har bedt om. Din krop har skreget efter vand, men du misforstod budskabet. Dette resulterer i ekstra kalorier, som du kunne have undladt. Hos Beautyprof anbefaler vi derfor, at næste gang du føler sult, så drik et stort glas vand. I de fleste tilfælde vil din sult fortage sig, da det faktisk var vand kroppen var interesseret i.

 

En anden måde til at mindske kalorieindtaget er ved at drikke 2 glas vand inden hvert måltid. Vand både mindsker appetitten og fylder samtidig i maven. Dette bevirker, at man spiser mindre og dermed indtager færre kalorier. Et bonustip er at drikke iskoldt vand i stedet for vand fra hanen. Når vandet er iskoldt, øges forbrændingen og kroppen forbrænder dermed flere kalorier, da den bruger energi på at varme vandet op inde i kroppen. Så hvad venter du på? Snup et glas koldt vand og se kiloene begynde at rasle af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *